Handelsbetingelser
Virksomhed: Teen Trivsel
Ejer: Susanne Søndergaard
Virksomhedsadresse: Sønderkærvej 19, 7330 Brande
Telefon: 60 96 22 05
Email: kontakt@teentrivsel.dk
CVR: 34415137
TRIVSELSFORLØB HOS EN TEENTRIVSEL MENTOR
SAMARBEJDSPARTNERE
Teen Trivsel samarbejder med forskellige uafhængige partnere, som hver især arbejder under deres eget CVR-nummer. Det betyder, at når du køber en ydelse gennem TeenTrivsel, kan denne ydelse leveres af en af vores samarbejdspartnere.
Ved køb af sådanne ydelser indgår du en aftale direkte med den pågældende samarbejdspartner, og ikke med TeenTrivsel som virksomhed.
ANSVARSFORHOLD
Hver samarbejdspartner er ansvarlig for deres egne ydelser, herunder kvaliteten af de leverede tjenester, overholdelse af gældende lovgivning samt håndtering af eventuelle reklamationer. TeenTrivsel formidler kontakten, men er ikke ansvarlig for ydelser leveret af samarbejdspartnere. Det betyder, at reklamationer, spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende de specifikke ydelser skal rettes direkte til den pågældende samarbejdspartner.
OPLYSNINGER OM SAMARBEJDSPARTNERE
Du vil altid blive informeret om, hvilken samarbejdspartner der leverer den enkelte ydelse, før du indgår en aftale. Oplysninger om samarbejdspartnerens CVR-nummer, kontaktoplysninger, og vilkår vil fremgå af den aftale, du indgår med dem.
GRATIS AFKLARENDE SAMTALE
I forbindelse med alle trivselsforløb (også ved TeenTrivsel partnere) er det muligt at modtage en gratis afklarende samtale.
Det er en mulighed både at vælge online og fysiske møder med os, ud fra hvad der passer jeres familie bedst efter aftale med den enkelte samarbejdspartner.
BETINGELSER VED FORLØB HOS TEENTRIVSEL V. SUSANNE SØNDERGAARD
TeenTrivsel er stiftet og ejet af Ergoterapeut og Trivselskonsulent, Susanne Søndergaard.
Nedenstående Handelsbetingelser er gældende for ydelser og produkter fra TeenTrivsel.
BETALING
Du modtager altid en gratis afklarende samtale med Susanne, og ved enighed omkring at sætte et trivselsforløb igang, betaler du enten det fulde beløb på én gang, eller du kan vælge en ratebetaling - vi benytter Stripe til at håndtere betalinger med (VISA og MasterCard).
Ved ratebetaling skal du være opmærksom på, at pengene automatisk bliver trukket fra din konto, ud fra den aftale du har valgt.
SAMTYKKE
Du giver automatisk dit samtykke til at vi må opbevare personfølsomme oplysninger, når vi booker en tid via Terapeut Booking hos TeenTrivsel. Uden dette samtykke, kan vi desværre ikke gennemføre et forløb med jer.
AFTALER
Det mest optimale er, at vi aftaler en ny tid fra gang til gang, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, er det DIT ansvar at tage kontakt, for at lave en aftale med mig.
TILFREDSHED
Jeg forsøger altid at sikre, at tilfredsheden er i TOP, derfor tilbyder jeg alle en gratis afklarende samtale for at sikre, at vores kemi er god og at jeg kan hjælpe med jeres givne udfordring.
Skulle der imod forventning opstå en utilfredshed, vil jeg annullere det resterende beløb indtil 14 dage efter dit køb/første samtale. Herefter frafalder fortrydelsesretten til forløbet.
Ved fortrydelse inden for 14 dage, faktureres hver brugt session med 1200 kr, som er normal timepris.
RESULTATER
Jeg vil aldrig kunne stille jer alle resultater i sigte, da det i høj grad handler om teenagerens eget ønske om forandring og hele familiens egen indsats.
Jeg lover, at jeg vil give jer alle mine redskaber, al min omsorg og en masse motivation til forandring, men resten skal komme fra jer!
Dog tror jeg 100% på, at I er landet her i dette lille univers, fordi I er klar og fordi I er motiveret for forandring.
UDLØB
Sørg for at få brugt alle samtaler.
Alle forløb afsluttes efter 12 måneder, med mindre vi har lavet en særlig aftale.
BETINGELSER VED KØB AF ONLINE KURSER:
BETALING
Der betales enten med VISA eller Mastercard - der trækkes ingen kortgebyrer - Vi benytter Stripe til at håndtere vores betalinger.
LEVERING AF INDHOLD
Så snart din betaling er gennemført, får du direkte adgang til dit online indhold.
FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra aftaledagen til at give os besked om, at du vil fortryde. Du kan sende en mail til kontakt@teentrivsel.dk.
TILBAGEBETALING
Hvis du fortryder dit køb, får du pengene tilbage og du mister omgående adgang til online indholdet.
Jeg refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor jeg har modtaget besked om at du vil fortryde aftalen. Jeg tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.
Betingelser ved uddannelse OG KURSER for fagpersoner:
Da disse udbydes til fagpersoner er tilmelding bindende og kan derfor ikke fortrydes eller annulleres.
Aftalelovens § 1 bestemmer, at ”Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.” Du kan evt. læse hele aftalelovens kapitel 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/193